Tandlægerne Østbirk

Tandlæge stopper efter 21 år i Østbirk

Tandlæge og tidligere klinikejer, Lene Mikkelsen, har besluttet at stoppe med sit virke som tandlæge, da hun gennem mange år har haft kroniske og tiltagende smerter i nakken. Lene startede på klinikken i 2003 og var klinikejer i perioden fra 2009 til 2020, hvor hun overdrog ejerskabet til tandlægeparret Iben og Jacob Schmidt Schneevoigt.

Lene er ked af, at må stoppe, ”det har været en yderst svær beslutning, jeg har altid været meget glad for, at være tandlæge i Østbirk. Jeg håber, alle mine skønne patienter fortsat vil komme på klinikken og tage lige så godt imod den nye tandlæge, som jeg blev taget imod, Jeg har altid følt mig velkommen i Østbirk og vil gerne sige tusind tak til alle jer, der trofast er kommet hos mig gennem mange år. Jeg vil savne jer! ”


Udover det så stopper Estrid også som tandlæge efter 2 år på klinikken, da hun er blevet tilbudt et job som overtandlæge i Odder kommune. En mulighed som hun ikke kunne sige nej til. Både Lene og Estrid har sidste arbejdsdag d. 30 September. Vi Ønsker Lene og Estrid held og lykke fremover.

Tandlæge, Carina

Fra den 1.10 har vi ansat Carina på 35 år som ny erfaren tandlæge der kommer til at tage over for Lene og Estrid. Carina bor i Skanderborg med sin mand og 2 børn. Hun har været tandlæge i 10 år. Vi håber I vil tage godt imod hende.

Fra den 1.11 har vi ansat Louise som ny tandplejer. Louise er 41 år gammel og bor i Horsens sammen med sin mand og 3 børn. Louise vil sammen med vores tandplejer Mia hjælpe tandlægerne med holde jeres tænder sunde og raske. Vi håber I vil tage godt imod hende.